FAQ - Ofte stillede spørgsmål


Oversigt

Svarene er delt op i følgende emner (klik på emnet for at komme direkt derhen):


Om biskoppen

Hvad synes biskoppen om jeres nye forening?

VEOK har haft to møder med biskop Kozon. Den 17. januar 2003 og 14. marts 2007. Læs referaterne her.

Er biskoppen ikke selv bundet af Rom – har han overhovedet muligheder for at imødekomme jeres krav?

Det andet Vatikanerkoncil gav biskopperne mulighed for at gøre den lokale kirke mere åben og i pagt med det omgivende samfund herunder at give lægfolk medindflydelse på kirkens liv. Dette skete også under den forrige biskop Hans Martensen, men under den nuværende biskop er der sket en betydelig stramning i retning af at føre kirken tilbage til tiden før Vatikanerkoncilet.

Biskoppen afviste enhver dialog og ethvert kompromis med menigheden i Lyngby – hvilke midler har I til at få ham i tale og til at imødekomme jeres krav?

Når biskoppen hidtil har kunnet ignorere protesterne og har afvist konstruktive forslag i Nibler-sagen blandt andet om kompromisser, skyldes det formentligt, at oppositionen har været diffus og uorganiseret. Ved at samle oppositionen i en organisation, som, loyal mod Det andet Vatikankoncils kirkeopfattelse, fremfører den nødvendige konstruktive kritik, vil det blive vanskeligere for biskoppen at ignorere denne opposition, hvis katolske kristentro han i øvrigt ikke vil kunne betvivle.

"Vi er også Kirken" har søsterforeninger i de fleste Lande i EU og i Amerika, og erfaringerne viser, at biskopperne efterhånden har forstået, at denne lægmandsbevægelse ikke kan ignoreres.

I beklager jer over at biskoppen gennemfører beslutninger hen over hovedet på folk, men hvad kan forhindre ham i at fortsætte hermed?

Biskoppen er ansvarlig for bispedømmets økonomi og økonomien er i stigende grad afhængig af den frivillige kirkebidragsordning, især da millionstøtten fra Tyskland bliver reduceret i disse år. Biskoppen har for nyligt appelleret til menighederne om at slutte op om den frivillige kirkebidragsordning, idet der skal lukkes et hul på 3-4 millioner kr. Denne opfordring vil ikke have den fornødne virkning, medmindre biskoppen ændrer sin ledelsesstil. Hvis dette ikke sker vil man kunne forvente et endnu større frafald i den eksisterende kirkebidragsordning med et endnu større hul at lukke til følge.


Om indflydelse

Hvad er det som I ønsker mere indflydelse på?

Vi ønsker at kirken bliver mere åben og rummelig, og at reformvilje får mulighed for at udfolde sig i den danske katolske kirke. Vi ønsker enkelt sagt at fastholde kirken på de muligheder der blev givet i det andet Vatikanerkoncil.

Vi ønsker eksempelvis, at biskoppen tager menighedsrådene med på råd i alle anliggender, som berører den lokale menighed, herunder ansættelser, afskedigelser og forflytninger af præster. Endvidere at biskoppen giver den lokale menighed sammen med dens præst muligheder for at forsøge sig med nye elementer og nye former i gudstjenesten. Biskoppen skal vogte over troens ægthed, men han skal udvise mindre nidkærhed, når det gælder gudstjenestens form og især sprog, der i dag trænger til en fornyelse.

Vi ønsker også, at biskoppen betragter sig som det danske bispedømmes mand i Rom og ikke bare som Roms mand i Danmark. Han skal ikke bare lytte til, hvad der tales om blandt katolikkerne i Danmark, men han bør selv tage initiativ til at udforske, hvordan det egentligt står til med praksis og holdninger på en række områder især inden for privatsfæren: Prævention, fraskilte/gengiftes altergang, samliv før ægteskab m.v. Sammen med præster og lægfolk bør han overveje, hvad der kan gøres for at slå bro over den gabende kløft mellem den officielle morallære, og praksis og værdier i vor tids samfund. Adskillige biskopper rundt om i verden forsøger på at gøre Rom opmærksom på, at reformer i Roms moral kodeks er påtrængende, og vi ønsker, at vores biskop skal være med i deres kreds.

Endelig ønsker vi, at biskoppen skal arbejde for en decentralisering af magten, der kan give de enkelte biskopper og de nationale bispekonferencer en langt højere grad af selvbestemmelse i liturgiske og samfundsrelevante spørgsmål. Kirken er universel, og det, der er godt for Afrika eller Latinamerika behøver ikke at være godt for Danmark. Den danske menighed bør have medindflydelse på udpegning af sin egen biskop, for så længe biskoppen i Danmark ikke har andet mandat end det, centralmagten i Rom giver ham, vil han have meget svært ved at blive accepteret som biskop i et demokratisk samfund som det danske.

I vil sikre jeres medindflydelse på en værdig måde gennem en åben dialog, men hvad vil I gøre hvis biskoppen ikke ønsker denne dialog?

Det er klart, at der skal mindst to til en dialog. Det er også rigtigt, at biskoppen ikke hidtil har været indstillet på nogen dialog, men der har han jo haft den undskyldning, at der ikke var nogen konkret partner at føre dialog med. Med stiftelsen af VEOK får biskoppen nu et tilbud om en dialog-partner, sådan som andre biskopper har fået det i andre lande.

Vi vil ikke tage stilling til, hvad vi vil gøre, hvis han mod forventning skulle afslå tilbuddet. Det er ikke godt at starte med trusler, men det er klart, at der også påhviler biskoppen et ansvar for, at vort initiativ bliver til nytte for den katolske kirke, således som det er hensigten med det.

Tænker I bare på medindflydelse på kirkens administration, eller tænker I også på at få medindflydelse på kirkens lære om tro og moral som f.eks. sex, skilsmisse, antikonception, homoseksualitet etc. etc.?

Ja vi vil gerne medvirke til at åbne en dialog på alle områder. Vi synes der er mange områder hvor kirken ikke længere er på sporet eller forstår den verden vi lever i. Der er sket en rivende udvikling man ikke kan modsætte sig, og hvis kirken fortsat skal eksistere og have mulighed for at forkynde evangeliet må den i dialog med omverdenen. Den kan ikke fortsætte med at være sig selv nok. Den må indse, at lægfolk i dag kan både læse, skrive og ikke mindst tænke. Det må den forholde sig til og gå i dialog i hvert fald med dens egne medlemmer – og det er også os!


Generelt

Foreningens navn er "Vi er også Kirken". De tilsvarende foreninger i andre lande hedder "We are Church", "Wir sind Kirche", "Nous sommes Eglise" og så fremdeles. Hvorfor har I tilføjet "også" i navnet på den danske forening?

Vi ønsker at understrege at vi er en del af den katolske kirke i Danmark. Vi er ikke en fraktion, der postulerer at have mere ret end de øvrige katolikker og hierarkiet. Vi er en integreret del af kirken, som ønsker at fremføre visse spørgsmål til en fordomfri drøftelse med Kirkens ledelse. Det gælder lægfolket inddragelse i beslutningsprocesser, kvinder og mænds, fraskilte/gengiftes adgang til kommunionen, ikke-katolske kristne adgang til til kommunion i vor Kirke. .

Er den nye forening en reaktion på biskop Kozons fyring af pastor Nibler?

Afskedigelsen af pastor Nibler (se Nibler) og hele måden den blev gennemført på var vel nok dråben der fik bægeret til at flyde over, men hovedformålet med foreningen er at arbejde for mere åbenhed og rummelighed, samt give lægfolk medindflydelse på alle niveauer af kirkens liv. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at der i større kredse i længere tid har været utilfredshed med den måde, biskop Kozon forvalter vort bispedømme på.

Er der nogen præster som støtter jer? Hvem? Hvor mange?

Ja, der er et antal, men de tør ikke stå frem; de frygter for at blive fyret eller forflyttet. Men vi er bekendt med at mange præster deler vor opfattelse.

Vil der opstå katolske fri- eller valgmenigheder, og vil I støtte sådanne initiativer?

Det håber vi da sandelig ikke, og vi vil modsætte os en sådan tendens. Det vil undergrave kirkens enhed som er et uundværligt gode. Vi vil tværtimod lægge vægt på at arbejde indenfor kirken.

Hvor mange medlemmer regner I med at få? Hvad er målsætningen på dette område? Vil det være nok til at I kan tale med vægt?

Der er ca. 30.000 katolikker i Danmark hvoraf ca. 5.000 er aktive. Kan vi få halvdelen af disse vil vi være tilfredse. Vi agter at danne lokale grupper over hele landet, og håber på at få repræsentanter fra alle menigheder.

Kan du nævne nogle eksempler hvor den katolske kirke skal blive mere tidssvarende og i pagt med det omgivende samfund?

Af eksempler kan nævnes: Fælles nadver med andre kristne – Større indflydelse til lægfolk – Kirkens holdning til antikonception – Optagelse af gengifte i kirkens fællesskab – Ophævelse af det obligatoriske cølibat – "Genbrug" af katolske præster, der udelukkende har forladt deres embede for at kunne gifte sig.

Har I planlagt nogle demonstrationer, happenings og lign. for at understrege jeres krav?

Nej ikke endnu.

Har I planer om boykot-aktioner for at lægge pres på biskoppen – f.eks. nægte at betale kirkebidrag?

Det har været fremme, men der er ikke taget stilling endnu.

Hvorfor melder I jer ikke bare ud af kirken?

Fordi vi er også kirken! Vores kirkeopfattelse er grundfæstet på Det andet Vatikankoncil, så den er solid nok.

Det er de reaktionære kræfter – der under den nuværende pave har fået lov til at dominere i kirken – der har et problem med deres kirkeopfattelse. Vi bliver ikke skismatikere af den grund.

Er det ikke lidt høje mål I sætter jer: at reformere den mægtige katolske kirke?

Umiddelbart kunne det godt lyde sådan, men vi står ikke alene. Der er allerede dannet søsterforeninger rundt omkring i verden. I USA er der f.eks. stor utilfredshed med udygtige biskopper, og i Europa er der flere lignende foreninger i næsten alle lande. Her i Skandinavien har vi en søsterorganisation i Norge. Det er blot først kommet til Danmark nu.

I denne forbindelse må det heller ikke glemmes, at den katolske kirke er uhomogen: det er en verdenskirke der er mangfoldig og som samler folk på tværs af geografi og kultur på alle sociale niveauer. Derfor er det nødvendigt at opgive den stærke centralisering, der har præget kirken siden den nuværende pave trådte til.

Hvad tror I Paven siger til denne nye forening?

Det ved vi ikke – du må selv spørge ham. Vores bestræbelser går i første omgang ud på at få medindflydelse på den danske katolske kirke. "Think globally – act locally!"